Kjelsø Kids

  • Ankomst mellem 14.00 og 14.30 tirsdag d. 10. juli
  • Afslutning torsdag d. 12 juli kl. 15.00 til 16.00
  • For børn i alderen 5 - 10 år
  • Lejrchef: Maria Swartz Pfrogner tlf. 2396 1812
  • Prisen er 250 kr
  • Tilmeld dig her som deltager eller leder
 

Der er bare ikke noget bedre end at være på lejr - og i år får den hele armen, med sjov, spas, Gud og hygge.

Og hvad sker der mere på sådan en lejr? Læs her hvad én af de tidligere års deltagere har oplevet:

Sidste år lavede vi lagkage løb, lavede snobrød, havde vandkamp, bibeltimer, sang sange, råbte og hyggede os. Mon ikke nogen af de ting kommer til at fylde igen på dette års Kjelsø Kids? Kom og vær med til at gøre det til en god lejr for de andre og få en rigtig god oplevelse selv. Tag gerne din ven med!

På KjelsøKids har vi valgt at tænke lidt anderledes i forhold til en traditionel Kjelsø-lejr. Men stadigvæk med de samme ting i centrum, nemlig Gud, bibelhistorier, hygge, leg og sjov. På KjelsøKids går vi meget op i, at både vildbasser og 'sidde stille'-typer føler sig velkomne. Og så er der aktiviteter både for de mindste og største. Selvfølgelig får de store også lov til at komme senere i seng. På lejren vil børnene lære et par nye sange, bruge alle sanser og lære en masse om Gud. Vi vil prøve på forhånd at arrangere værelserne således at man så vidt muligt sover med nogen på samme alder og fra samme sted. Skriv i kommentaren ved tilmelding hvis der er særlige ønsker.

Når der er kiosk, må alle børn vælge slik for 5 kr, dette beløb er inkluderet i betalingen for lejren.

Vi ses til sommer!