Kjelsø Mix |
|
![]() |
|
||
Kjelsø Mix er en lejr for alle børn i alderen 6 til 13 år. Dette gør lejren til den lejr på Kjelsø med den bredeste aldersspredning, hvilket gør det muligt for flere søskende lettere at tage af sted på lejr og få en god oplevelse sammen. For at favne alle aldre vil bibeltimerne være aldersopdelt, ligesom der også vil være forskellige sengetider for de yngste(6 år-3. klasse) og de ældste(4. klasse til 13. år). Denne differentiering vil også gøre, at store og små sover på forskellige værelser. På lejren vil vi på rigtig Kjelsø-vis have masser af sjove aktiviteter såsom løb, bibeltime, sang, leg og selvfølgelig det klassiske Kjelsø lejrbål! Dagen starter altid med flaghejsning og slutter med en hyggelig aftenandagt og sang :-) Vi, Sofie og Sonnich, glæder os som lejrchefer på Kjelsø Mix til at være sammen med børn og ledere til nogle skønne dage på lejr! Det bliver så godt! :D Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på mail eller telefon.
|