Minilejr

 Brita B. P. 
  • Ankomst mellem 16.30 og 17.00 mandag den 5. juli
  • Afslutning onsdag d. 7. juli kl. 14.00 – 15.00
  • For børn i alderen 5 - 8 år
  • Lejrchef: Brita Bach Pedersen, tlf. 2089 1639
  • Prisen er 300 kr. ved tilmelding inden 1. juni, 250 kr. slikpenge er inkluderet i prisen.
  • Tilmelding for Ledere.
  • Tilmelding for Deltagere.

Så er vi klar igen, igen med Kjelsø minilejr!

Minilejr på Kjelsø er en god tradition for alle børn fra 5 – 8 år. I to dage står den på sjov, sang, boldspil, leg, Gud, venner, lækkerier og meget andet. En flok ledere, både voksne og unge, glæder sig til at være sammen med dig.

For jer som er på lejr første gang:

For nogle vil det være første gang, at du er hjemmefra på en lejr, måske du har prøvet at overnatte ved familien, men aldrig været lejr. Vi vil gerne vide, hvis det er første gang, og hvis du er en smule utryg ved dette.

Måden vi skaber gode rammer for dig, er at tilbyde en voksen leder eller ungleder, som er ekstra opmærksom på dig. Har du desuden ønske om at sove sammen med én, du kender, så er det også ok, bare vi ved det, da vi bestemmer inden tiden, hvor og hvem du skal sove med.

Desuden deler vi børnene op i mindre hold, hvor de så vidt muligt, kommer til at være sammen med nogle de kender. Hvert hold har tilknyttet en voksen leder og en ungleder.

Dagsprogram:

Vi begynder dagen med at hejse flaget og få morgenmad ca. kl. 8.
Bagefter er der morgengymnastik ved en af ung lederne.
I løbet af formiddagen mødes vi for at høre bibelhistorie, synge sammen, løse opgaver og tegne.
Slikkiosken åbner, efter vi har fået middagsmad, og alle børn får lov at vælge det slik, de gerne vil have. De kan købe for 5 kr. hver gang (åben 1 gang den første dag, 2 gange den anden dag, og to gange den sidste dag) og det er med i lejrens pris.
I løbet af dagen bliver der også tid til at lege på Kjelsølejrens skønne aktivitetspark, som både er inde i skoven og udenfor skoven. Om aftenen tager vi flaget ned og samles om bålet for at synger nogle sange og laver lidt sjov.
Godnat ca. kl. 21.00

Kort før lejren vil du får en mail om det praktiske omkring ankomst og afgang.
Jeg håber, at du har fået lyst til at sende dit barn på lejr.

OBS! VI VIL GERNE, AT DU PÅ FORHÅND MEDDELER OS, HVIS BARNET HAR SÆRLIGE ØNSKER TIL, HVEM HAN/HUN ØNSKER AT SOVE MED. SKRIV I KOMMENTAR FELTET VED TILMELDING. Da vi fordeler børnene inden lejrens opstart.

Ligeledes er det vigtigt, at vi bliver oplyst, hvis dit barn har helbredsmæssige forhold (sygdom m.m.) der skal tages højde for eller hensyn til.

Hvis du har flere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte lejrchefen.

Vi ses på Kjelsø minilejr

Lejren vil blive afholdt efter de corona-retningslinjer for lejre, der gælder til den tid.