collage

Juniorlejr

  • Ankomst fredag d. 26. juni mellem 17.30 og 18.00
    (Vi starter med en bid brød kl. 18.15)
  • Afslutning tirsdag d. 30. juni kl. 14.00 til 15.00
  • For juniorer i alderen 11 til 15 år
  • Lejrchefer:
    Christina Tougaard tlf. 5071 8357
    Anders Jensen tlf. 3082 4639
  • Pris:
    Ved tilmelding inden 1. juni: 500 kr.
    Ved tilmelding efter 1. juni: 550 kr.
    Slikpenge er inkluderet i prisen
  • Tilmelding for Ledere.
  • Tilmelding for Deltagere.

 

Anders

Anders

På juniorlejren får du lejlighed til at være sammen med en masse jævnaldrende piger og drenge. - Og selvfølgelig en flok fætre/kusiner og mostre/onkler, der glæder sig til at være sammen med dig i 4 gode dage.

Det er ikke sikkert, at du vil være udhvilet, når du kommer hjem, for vi kommer til at opleve meget. Vi skal hygge os, høre om Jesus (tag din bibel med, hvis du har én), synge sammen, være til lejrbål, være på løb, være kreative, hygge med nye og gamle venner og meget meget mere.

Vi glæder os rigtig meget til at være sammen med dig, og alle os ledere vil gøre, hvad vi kan for, at du får en fantastisk lejr😊

En dag på juniorlejren ser ca. sådan ud:

Vi starter dagen med at hejse flaget. For at blive helt friske skal vi selvfølgelig også have morgengymnastik.
Vi har morgenandagt og en bibeltime, hvor vi skal høre om, hvem Jesus er og hvad der ellers står om i vores bibel.
Over middag åbner kiosken.
Vi skal måske på løb. Det kan også være, vi får besøg af en, der vil fortælle os noget spændende. Måske er der også tid til at lave noget kreativt.
Før og efter aftensmad er der frivillige aktiviteter.
Efter aftensmad har kiosken igen åbnet.
Når dagen er ved at gå på hæld, tager vi sammen flaget ned og går ned til lejrbålet, hvor der vil være forskellige former for underholdning.
Vi vil efter lejrbålet samles i vores hold, og her tales der om dagen, måske der også bliver bedt en bøn.
Dagen er nu ved at være gået, og det er tid til at sige godnat.

OBS: Giv besked ved tilmelding (i kommentarfeltet) hvis der er ønsker til hvem man gerne vil sove sammen med, eller der er behov for særlige hensyn (allergier eller andet).

 

Se billeder fra DFS Midjyllands andre lejre her.
Fotos fra Juniorlejr 2024