Kjelsø Mix |
||
|
|
|
Kjelsø Mix er en lejr for alle børn, der efter sommerferien skal i 0.-7. klasse. Dette gør lejren til den lejr på Kjelsø med den bredeste aldersspredning, hvilket gør det muligt for flere søskende lettere at tage af sted på lejr og få en god oplevelse sammen. For at favne alle aldre vil bibeltimerne være aldersopdelt, ligesom der også vil være forskellige sengetider for børn (0.-3. klasse) og juniorer (4.-7. klasse). Denne differentiering vil også gøre, at børn og juniorer sover på forskellige værelser. På lejren vil vi på rigtig Kjelsø-vis have masser af sjove aktiviteter såsom løb, bibeltime, sang, leg og selvfølgelig det klassiske Kjelsølejrbål! Dagen starter altid med flaghejsning og slutter med en hyggelig aftenandagt og sang :-) Vi lejrchefer glæder os til at være sammen med børn og ledere til nogle skønne dage på lejr, hvor vi sammen vil skabe en masse gode oplevelser og minder! Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på mail eller telefon. Vi ses til sommer! :D
Fotos fra Kjelsø Mix 2024
|